Landgangsfartøjer til ethvert formål - Andrew Higgins
Landgangsfartøjer
Da de allierede for alvor gik i gang med at forberede en landgang på fastlandet, stod det hurtigt klart, at en flåde af specialiserede landgangsfartøjer var en forudsætning. Ikke kun for selve landsætningsoperationen, mens også efterfølgende, hvor landgangsfartøjerne skulle medvirke til at holde de allierede hære forsynede, indtil havne af passende størrelse var erobret.
De fleste landgangsfartøjer blev bygget i USA, der havde den nødvendige industrikapacitet til at fremstille i tusindvis af fartøjer; ikke kun til brug i Europa, men også i Stillehavet i kampen mod Japan.
Higgins boat
“Andrew Higgins is the man who won the war for us”
Æren for designet og produktionen af de mindre landgangsfartøjer tilfalder uden tvivl en bådebygger ved navn Andrew Higgens i New Orleans, Louisiana. Higgens ejede her et mindre bådebyggerfirma før krigen med 80 ansatte, og da muligheden bød sig, greb han chancen og kastede sig over produktion af landgangsfartøjer for staten. Ved krigens afslutning havde han 22.000 ansatte, og han havde produceret 20.000 landgangsfartøjer.
Efter krigen var General Eisenhower ikke i tvivl, nÃ¥r han omtalte Higgens som “The man who won the war for us”. Selv Hitler var imponeret og omtalte Higgens som “The new Noah”.
De mindste af bådene havde kun et formål: at fragte en deling soldater ind mellem forhindringer og spærringer og ind på strandbredden. Som fartøj var de upraktiske og ukomfortable på grund af deres kantede facon og flade bund, der gjorde dem følsomme over for en urolig sø. Mange soldater led som følge deraf af en skrækkelig søsyge.
Ombord på fartøjet var en styrmand, og hvad mange måske ikke er klar over, så måtte disse modige mænd efter at have sejlet ind til kysten sejle ud igen og hente endnu en deling soldater.
Udover de små landgangsfartøjer udvikledes yderligere en bred vifte af større typer af fartøjer til mange alsidige opgavetyper. Nedenfor er en kort beskrivelse af de forskellige fartøjer. Bemærk, at inden for hver kategori af fartøj blev der udviklede adskillige varianter. Læs mere om dette ved at følge links nedenfor.
LCVP – Landing Craft Veichle Personel
LCA – Landing Craft Assault
LCM – Landing Craft Mechanized
Endnu en Higgens båd. LCM (3) var lidt større en LCVP. Kunne bruges til landsætning af en kampvogn (30 tons) eller 60 soldater.
© IWM (A 12101) – IWM Non Commercial Licence
LCI – Landing Craft Infantry
Et egentligt fartøj (50 meter langt), der kunne laste 200 soldater og var beregnet til at sejle helt ind på stranden. Havde ingen rampe foran, men to gangbroer på siderne, hvorfra soldater gik fra borde.
LCT – Landing Craft Tank
© IWM (A 12060) – IWM Non Commercial Licence
LSI – Landing Ship Infantry
© IWM (SE 5440) HMS ROCKSAND – IWM Non Commercial Licence





